Beregner til udbetalingsplan: ville din portefølje have holdt?
Bestem, hvor meget du vil hæve — et fast beløb reguleret for inflation eller en procentdel af porteføljen. Paperball regner planen igennem med rigtige kurser, efter omkostninger og skat, og viser, hvor længe formuen ville have holdt.
Kort fortalt
En udbetalingsplan fastlægger, hvor meget du hæver fra din portefølje hvert år. Om den holder, afhænger af afkast, inflation, skat og årenes rækkefølge. I regneeksemplet nedenfor ville 4 % af 500.000 € — 20.000 € det første år, derefter hævet med inflationen — efter tysk skat have holdt i 30 år i 88 % af de 10.000 forløb.
- Gratis konto med startkreditter
- Backtest og Monte Carlo
- Hosting i EU · GDPR
Det får du at vide
Om det ville have holdt med de rigtige kurser
Backtesten spiller din plan igennem i den faktiske rækkefølge af år: resterende formue, laveste niveau, samlede hævninger — og om og hvornår porteføljen ville have været opbrugt.
I hvor mange forløb det ville have holdt
Monte Carlo-simuleringen sammensætter 10.000 mulige rækkefølger af rigtige månedsafkast og tæller, i hvor mange din plan ville have holdt til enden.
Hvilket beløb der ville have holdt
Paperball finder den højeste hævning, der ville have holdt til enden i backtesten, og i Monte Carlo den højeste, der ville have holdt i 90 % af forløbene.
Regneeksempel: 4 % af 500.000 € over 30 år
Lad os sige, at du har investeret 500.000 €, 60 % i tyske aktier og 40 % i tyske statsobligationer, og hæver 20.000 € det første år, derefter hvert år mere i takt med inflationen. Sådan ville det være gået i 10.000 forløb:
- Før skat92 %af forløbene ville have holdt i 30 år
- Efter tysk skat88 %af forløbene ville have holdt i 30 år
- Tilbage ved slutningen, midten af forløbene564.330 €i dagens købekraft, efter skat
- Ville have holdt i 9 ud af 10 forløb19.424 €det første år, dvs. 3,88 % af startformuen
Forskellen er skatten: Hver hævning sælges, så der kommer 20.000 € frem efter skat. Derfor skal der sælges mere, og den del mangler i porteføljen i årene derefter. I det midterste forløb ville der over 30 år i alt være betalt 332.450 € i skat, i euro for de pågældende år.
Det, der ville være tilbage ved slutningen, varierer meget: i det midterste forløb 564.330 € i dagens købekraft, ved den nedre grænse 0 € — kun 5 % af forløbene ville ligge under — og ved den øvre grænse 2.854.390 €.
Med rigtige startår
Med rigtige startår — ét forløb pr. januar fra 1973 til 1996, præcis i den rækkefølge, årene derefter kom — ville pengene have holdt i 24 af 24 startår. Det ville have holdt i hvert af disse startår.
Når en krise kommer lige i starten
De samme forløb, blot begynder hævningerne med månederne fra en rigtig krise, i deres rigtige rækkefølge:
| I starten af hævningerne | Ville have holdt i | Midten ved slutningen, dagens købekraft |
|---|---|---|
| Ingen bestemt krise (alle forløb) | 88 % af forløbene | 564.330 € |
| Finanskrisen 2007–09 | 52 % af forløbene | 14.156 € |
| IT-boblen 2000–03 | 34 % af forløbene | 0 € |
| Høj inflation 1973–82 | 79 % af forløbene | 155.316 € |
| De dårligste ti år i kurshistorikken | 66 % af forløbene | 70.839 € |
4-procentreglen: hvor den kommer fra, og hvad der ændrer sig i euro
Reglen går tilbage til den amerikanske finansielle rådgiver William Bengen. Han undersøgte i 1994 med amerikanske kurser, hvilken hævning det første år — derefter hævet med inflationen — der ville have holdt i 30 år i hvert undersøgt startår. Trinity-studiet fra 1998 talte for forskellige rater, fordelinger og løbetider, i hvor mange perioder pengene ville have holdt. Begge regnede i dollar, uden skat og uden omkostninger.
For en portefølje i euro ændrer tre ting sig. Markederne: Tyske aktier og statsobligationer har en anden historie end det amerikanske marked. Inflationen: Der regnes med den tyske. Og skatten: På gevinstdelen af hvert salg betales kildeskat, og derudover hvert år forskudsbeskatningen. I regneeksemplet ovenfor ville reglen have holdt før skat i 92 % af forløbene og efter skat i 88 %.
Mere i guiden om 4-procentreglenHævningsberegner med fast afkast eller Monte Carlo-simulering?
Mange hævningsberegnere regner med et fast afkast: samme afkast hvert år, samme inflation hvert år. Så findes der præcis ét svar — det holder, eller det holder ikke. Samme plan som ovenfor, regnet én gang sådan og én gang over 10.000 forløb, begge efter skat:
| Samme plan | Fast afkast | Monte Carlo |
|---|---|---|
| Afkast | 8,0 % hvert år | rigtige månedsafkast i ny rækkefølge, i gennemsnit 8,0 % |
| Inflation | 2,7 % hvert år | den for de trukne måneder |
| Ville have holdt i 30 år | Ja | 88 % af forløbene |
| Tilbage ved slutningen, dagens købekraft | 596.616 € | midten 564.330 €, nedre grænse 0 € |
| Hævning det første år, der ville have holdt | 29.734 € | 19.424 € i 9 ud af 10 forløb |
Det faste afkast er det geometriske gennemsnit af præcis den samme kurshistorik — samme gennemsnit, bare uden udsving og uden rækkefølge. Det, der mangler, er risikoen for, at svage år kommer lige i starten af hævningerne. En beregner til kapitalforbrug med fast afkast duer til en første størrelsesorden; om en plan også ville have holdt i svage rækkefølger, viser først simuleringen.
Det kan du indstille
Der hæves månedligt, kvartalsvis, halvårligt eller årligt. En plan gemmer du som skabelon og indlæser i hver ny beregning.
Fast beløb reguleret for inflation
Et beløb pr. måned, kvartal, halvår eller år, hvis du vil hævet med inflationen hvert år — sådan regner du også 4-procentreglen efter.
Procent af den aktuelle værdi
Du hæver en fast andel af porteføljen om året. Beløbet svinger med markedet, men porteføljen bliver aldrig helt tom.
Likviditetsbuffer til svage år
Med fast beløb betaler en forrentet pulje ved siden af porteføljen hævningen, så længe porteføljen ligger tydeligt under sit højeste niveau — og fyldes op igen i gode år.
Salg fra overvægtede positioner
I backtesten sælger du forholdsmæssigt eller først det, der ligger over sin målandel — hævningen trækker så porteføljen tilbage mod fordelingen.
Pension og andre indtægter
I Monte Carlo indtaster du pension, husleje eller deltidsløn; fra porteføljen kommer kun det, de ikke dækker.
Først spare op, så hæve
Hvis du vil, kører en opsparingsfase med fast opsparing før hævningerne — i backtesten og i Monte Carlo, i én kørsel.
To perspektiver på samme plan
Begge værktøjer hører til samme konto. Planen siger mest, når du regner den igennem i begge.
I backtesten: forløbet, der faktisk skete
Med rigtige kurser, kurtage og skat. Hver hævning sælges, så dit beløb kommer frem efter omkostninger og skat. Du ser præcis ét forløb — fortidens.
Mere om porteføljebacktesterenI Monte Carlo: mange mulige rækkefølger
Ved hævninger tæller rækkefølgen af årene: et krak kort efter, at hævningerne begynder, vejer tungere end det samme krak tyve år senere. Monte Carlo trækker årene i ny rækkefølge og viser spændet.
Mere om Monte Carlo-simuleringen
Kilder
- William P. Bengen: »Determining Withdrawal Rates Using Historical Data«. Journal of Financial Planning, oktober 1994.
- Philip L. Cooley, Carl M. Hubbard, Daniel T. Walz: »Retirement Savings: Choosing a Withdrawal Rate That Is Sustainable«. AAII Journal, februar 1998 — det såkaldte Trinity-studie.
- Skatteregler (tysk ret): § 32d EStG (kildeskat), § 20 stk. 9 EStG (sparefradrag), § 18 InvStG (forskudsbeskatning), § 20 InvStG (delvis skattefritagelse).
- Kurshistorik og forbrugerpriser: en videnskabelig serie tyske aktier, renter på tyske statsobligationer fra en centralbanks rentekurve og officielle forbrugerpriser.
Spørgsmål om udbetalingsplanen
Hvad er en udbetalingsplan?
En plan for, hvor meget du jævnligt hæver fra din portefølje, for eksempel som pensionist eller i et sabbatår. Paperball regner planen igennem med historiske kurser og viser, om og hvor længe formuen ville have båret hævningerne.
Hvad er forskellen på en udbetalingsplan og kapitalforbrug?
Ved kapitalforbrug er hævningen beregnet, så formuen er brugt op på et valgt tidspunkt. En udbetalingsplan kan være det, men behøver ikke: Med et fast beløb ser du, om porteføljen ville have holdt til slutningen, og hvad der ville være tilbage; med en procentsats af værdien bliver den aldrig helt tom.
Kan jeg tjekke 4-procentreglen?
Ja. Reglen siger: hæv 4 % af startformuen det første år, og hæv derefter beløbet hvert år med inflationen. Det er det faste beløb reguleret for inflation. Alternativt hæver du hvert år 4 % af den aktuelle værdi — så svinger beløbet med porteføljen. Hvor reglen kommer fra, og hvilke rater der ville have holdt over forskellige lange perioder, står i guiden om 4-procentreglen.
Hvordan beregnes skatten ved hævninger?
Hver hævning sælges, så dit beløb kommer frem efter skat. Der betales kun skat af gevinstdelen af det solgte, efter sparefradraget; for aktiefonde er en del skattefri (delvis skattefritagelse). Derudover kommer forskudsbeskatningen hvert år. I backtesten og i Monte Carlo indstiller du skatten i dit land.
Hvad giver en likviditetsbuffer?
En pulje ved siden af porteføljen, målt i årlige hævninger og forrentet med fast rente eller den historiske pengemarkedsrente. Ligger porteføljen tydeligt under sit højeste niveau, betaler bufferen hævningen i stedet for at sælge i bunden; i gode år fyldes den op igen. Bufferen findes ved fast beløb.
Bliver pension og andre indtægter taget med?
I Monte Carlo-simuleringen ja: pension, husleje eller deltidsløn indtaster du som månedligt beløb fra et år efter dit valg, hvis du vil stigende med inflationen. De dækker først dit behov; fra porteføljen kommer kun resten. I backtesten kommer hævningen alene fra porteføljen.
Koster udbetalingsplanen ekstra?
Nej. Udbetalingsplanen er med i hvert abonnement, i backtesten og i Monte Carlo, også med dine egne værdipapirer og porteføljer. En backtest eller en Monte Carlo-simulering koster lige så mange kreditter med udbetalingsplan som uden; når du opretter en konto, får du startkreditter — alle priser samlet.
Regn din egen plan igennem
Portefølje, hævning, buffer — indtast dine tal og se, hvor længe de ville have holdt med rigtige kurser.