Hvad siger 4-procentreglen?
Det første år hæves 4 % af formuen, derefter stiger beløbet hvert år med inflationen — uanset hvordan porteføljen udvikler sig. De 4 procent gælder altså kun det første år; derefter følger hævningen priserne, ikke porteføljen. Reglen er tænkt til 30 år og en portefølje af aktier og obligationer. Læst omvendt: Den, der har brug for et bestemt beløb om året, skal efter reglen have 25 gange så meget.
Hvor kommer 4-procentreglen fra?
Fra to undersøgelser med amerikanske data. Den finansielle rådgiver William Bengen søgte i 1994 den højeste hævning det første år, der ville have holdt i 30 år i hvert undersøgt startår — altså raten for det svageste startår. Trinity-studiet fra 1998 talte for forskellige rater, fordelinger og løbetider, i hvor mange af de undersøgte perioder pengene ville have holdt. Fra begge kom tommelfingerreglen og begrebet »sikker hævningsrate« (engelsk »Safe Withdrawal Rate«). Det betyder kun: I disse data fra fortiden ville det have holdt.
Ville reglen have holdt i euro og efter tysk skat?
Regnet om med 500.000 €, 60 % i tyske aktier og 40 % i tyske statsobligationer, 20.000 € hævet det første år og derefter hævet med inflationen, over 30 år:
- Før skat92 %af forløbene ville have holdt
- Efter tysk skat88 %af forløbene ville have holdt
- Rate, der ville have holdt i 9 ud af 10 forløb3,9 %det første år, efter skat: 19.424 €
Forskellen mellem de to andele er skatten: Hver hævning sælges, så hele beløbet kommer frem efter skat, og det, der sælges ekstra for det, mangler i porteføljen i årene derefter. Hertil kommer de tyske markeders anderledes historie og den tyske inflation — tallene fra de amerikanske undersøgelser kan ikke bare overføres.
Med rigtige startår — ét forløb pr. januar fra 1973 til 1996, præcis i den rækkefølge, årene derefter kom — ville pengene have holdt i 24 af 24 startår. Det ville have holdt i hvert af disse startår.
Hvilken hævningsrate ville have holdt?
Samme beregning for rater fra 3 % til 5 % det første år, hver gang efter tysk skat — én gang over 10.000 trukne forløb, én gang over de rigtige startår:
| Hævning det første år | Trukne forløb: ville have holdt i | Rigtige startår: ville have holdt i |
|---|---|---|
| 3 % — 15.000 € | 98 % af forløbene | 24 af 24 startår |
| 3,5 % — 17.500 € | 94 % af forløbene | 24 af 24 startår |
| 4 % — 20.000 € | 88 % af forløbene | 24 af 24 startår |
| 4,5 % — 22.500 € | 80 % af forløbene | 24 af 24 startår |
| 5 % — 25.000 € | 70 % af forløbene | 24 af 24 startår |
Jo højere rate, desto sjældnere ville pengene have holdt — overgangen er glidende, der findes ingen skarp grænse. Hvilken andel der er nok for dig, er en afvejning mellem flere penge om året og risikoen for, at de slipper op før tid.
Hvad ændrer varigheden af hævningerne?
Reglen er tænkt til 30 år. Den, der stopper tidligere, hæver længere — og jo længere hævningerne varer, desto mindre bærer porteføljen om året. Samme fordeling, efter skat:
| Varighed af hævningerne | 4 % det første år ville have holdt i | Rate, der ville have holdt i 9 ud af 10 forløb |
|---|---|---|
| 30 år | 88 % af forløbene | 3,9 % |
| 45 år | 73 % af forløbene | 3,1 % |
| 60 år | 64 % af forløbene | 2,8 % |
Hvorfor tæller årenes rækkefølge?
Under hævningerne sælges der hvert år. Falder markedet lige i starten, skal der sælges mere af porteføljen for at hæve samme beløb — og det, der er solgt, er ikke længere med i den senere genopretning. Samme fald tyve år senere vejer langt mindre. Fagfolk kalder det sekvensrisiko (engelsk »Sequence of Returns Risk«). En beregner med fast afkast kender den ikke; en Monte Carlo-simulering viser den, fordi den trækker årene i mange rækkefølger.
Hvad en krise i starten ville have betydet
De samme forløb med 4 % efter skat, blot begynder hævningerne med månederne fra en rigtig krise, i deres rigtige rækkefølge:
| I starten af hævningerne | Ville have holdt i | Midten ved slutningen, dagens købekraft |
|---|---|---|
| Ingen bestemt krise (alle forløb) | 88 % af forløbene | 564.330 € |
| Finanskrisen 2007–09 | 52 % af forløbene | 14.156 € |
| IT-boblen 2000–03 | 34 % af forløbene | 0 € |
| Høj inflation 1973–82 | 79 % af forløbene | 155.316 € |
| De dårligste ti år i kurshistorikken | 66 % af forløbene | 70.839 € |
Hvor går grænserne for 4-procentreglen?
Den beskriver ét markeds fortid og er intet løfte om fremtiden. Den regner uden skat, uden omkostninger og med en fast varighed på 30 år. Den holder beløbet fast, også når porteføljen er steget eller faldet kraftigt — i mange forløb er der derfor meget tilbage til sidst, i nogle slipper pengene op før. Og den kender ingen pension og ingen andre indtægter, der dækker en del af behovet.
Hvilke alternativer findes der til et fast beløb?
I stedet for et fast beløb kan du hvert år hæve en fast andel af porteføljens aktuelle værdi: Porteføljen bliver aldrig helt tom, men beløbet svinger. En likviditetsbuffer ved siden af porteføljen betaler hævningen i svage år, så der ikke skal sælges i bunden. Og autoværn sænker eller hæver beløbet, når hævningsraten afviger for meget fra sin startværdi. Paperball regner på alle tre — andelen af værdien og bufferen i backtesten og i Monte Carlo, autoværnene i Monte Carlo.
Hvordan regner du din egen hævningsrate ud?
Indtast portefølje, fordeling og hævninger: Beregner til udbetalingsplan regner din plan igennem med rigtige kurser, skat og omkostninger, Monte Carlo-simulering over 10.000 mulige forløb. Begge søger det højeste beløb, der ville have holdt — for dine værdipapirer, din periode og skatten i dit land.
Kilder
- William P. Bengen: »Determining Withdrawal Rates Using Historical Data«. Journal of Financial Planning, oktober 1994.
- Philip L. Cooley, Carl M. Hubbard, Daniel T. Walz: »Retirement Savings: Choosing a Withdrawal Rate That Is Sustainable«. AAII Journal, februar 1998 — det såkaldte Trinity-studie.
- Skatteregler (tysk ret): § 32d EStG (kildeskat), § 20 stk. 9 EStG (sparefradrag), § 18 InvStG (forskudsbeskatning), § 20 InvStG (delvis skattefritagelse).
- Kurshistorik og forbrugerpriser: en videnskabelig serie tyske aktier, renter på tyske statsobligationer fra en centralbanks rentekurve og officielle forbrugerpriser.
Opdateret: 25. okt. 2026